Kalle L. Jensen

Bønne & Land: Land ukendt. 100% Arabica.
Købt i: Aldi.
Pris: 25kr.-/500g. Kilopris: 50kr.-
Ristningsgrad: Mellem.

Discount-kaffe.
I dag er det Aldis kaffe-mærke "Markus" der står for skud i billig-kaffe testen. Kan den behage de kræsne smagsløg hos revieweren?

Duft efter brygning: En præcis duft af kaffe. En god rund duft mellem det bitre og det syrlige - egentlig en ret god duft af nybrygget kaffe.

Smagsindtryk: Wow! Jeg glemte lige et øjeblik alt omkring mig, og glemte totalt at denne kaffe faktisk er ekstremt billig - og er købt hos Aldi - en butik man forbinder med discount. Lige når kaffen kommer ind i munden, er den ufattelig nænsom ved smagsløgene. Smager af kaffe fra kaffen kommer ind i munden, til den er sunket. Bagefter kommer der en skøn og velkendt smag af brændthed - bitterhed og runder lige så stille af med en diskret syrlighed. Kaffen føles virkelig godt i munden, føles hverken for tyk eller for tynd. Kaffen smager af 100% arabica bønner, og jeg vil vædde med, at dét er hvad er tilfældet. Selve udseenet af pakken røber om en egentlig discount-kaffe - på linje med BKIs discount produkter og Karat... Men Karat og BKI når ikke Markus til sokkeholderne. Markus er luksus-gourmet-kaffe i forklædning - den smager virkelig, virkelig godt. På en eller anden måde, giver bønnerne i Markus mere smag til vandet - og du får en utrolig gennemført rund kop kaffe, du nemt kan regulere om skal være stærkere eller mildere. Jeg har ikke smagt en eneste bismag i de kopper, jeg har lavet indtil videre. Jeg er virkelig overrasket, og det er en kaffe jeg kan anbefale. Vil næsten sige, det er én af de bedste kaffer, jeg har smagt. Anbefalelsesværdig. En lille note er dog; Markus Gold kaffen er utrolig sensitiv overfor temperaturen. Lige når Markus Gold er brygget og har en temperatur fra 90 til 80 grader, smager den som beskrevet. Men når den når den halv-lunkne stadie, 60-40 grader begynder den at smage mere og mere sur. Af samme grund anbefaler jeg at drikke Markus Gold af forholdsvis små kopper, hæld hurtigt kaffen på termokanden... Eller hvis du er en god kaffedrikker som jeg, så drikker du kaffen forholdsvis hurtig af dit KRUS. ;)

Men stadigvæk er det svært at undgå en syrlige afslutning af sin kop grundet kaffen i bunden er køligere end kaffen i toppen. Hvis kaffen er kold, så virker den udelukkende som en kop afføringsmiddel - smager ikke godt. Men all in all, en god kaffe.

Konklusion: Discount-kaffe når det er bedst! Men keep it hot! 8/10.

0 Responses

Post a Comment