Kalle L. Jensen

Kantinekaffe:

Pris: 24kr.-/400g. Kilopris: 60kr.-
Bønne & land: Ukendt (Smager af 99% billig Robusta)
Købt i: Superbest
Ristningsgrad: Mellem/Mørk

Hej igen til endnu et review af en billig-kaffe. Denne gang er det Ali-kaffen der kommer igennem Reviewerens skrappe smagsløg. Ali er Superbests billigste kaffe til 24kr.-. Men er dén dét værd? Lad os begynde testen!


Duft efter brygning
Nærmest ingen duft - lille duft af tør hø i baggrunden. Dufter ikke af kaffe, hvilket selvsagt er et kæmpe stort minus. Man kan ane små noter af græs i baggrunden, men også en underlig snert af skimmel.

Smagsindtryk
Duften er altså bedre end BKI Grand Café, hvilket allerede der er et plus. Smagen er dog nærmest identisk med Grand Café - altså, virkelig dårlig, dog mindre snert af tør hø. Smager af dårlig kantinekaffe. Bemærk at jeg kun brugte 5g kaffe til én kop kaffe j.f. hvad der står på pakken. Det er en "drøj" kaffe, siger de, så man behøver færre bønner. Jeg siger i stedet, at det er en "skod" kaffe, så du kan slet ikke drikke kaffen, hvis du bruger 7g kaffe. Bitterheden er der næsten ikke - så den er altså ikke kvalm. I stedet er der en syrlighed, men den syrlighed er ikke bær-agtig, men derimod sur som græs og hø. Kroppen er svag - den er ret så vandig, hvilket normalt ville være lidt dårlig, men i denne sammenhæng egentlig i orden - en kaffe som denne skal ikke være svær at drikke, men nem at få ned i halsen. Og der må man give credits for dette. Der er i øvrigt en ret kraftig skarphed i kaffen, hvilket betyder, at der overvejende (eller udelukkende) er brugt Robusta-bønner til denne blanding. Det er logisk nok, når kaffen er så billig.

Efterord
Kaffen er i og for sig egentlig OK til prisen - kaffen kan ikke drikkes for nydelsens skyld, men hvis jeg stod med valget mellem Grand Café til 20kr.- og Ali til 24kr.-, så var det Ali'en jeg tog..... Men jeg ville slet ikke vælge Ali'en, hvis jeg havde flere valg, for det ER en virkelig dårlig kaffe. Dette er sikkert grundet Robusta-bønnerne. Ikke anbefalelsesværdig, men som en "håndværkerkaffe", der bare skal bruge kaffen som koffein-shots, jamen så kan den da drikkes til dét. Du må for guds skyld aldrig servere Ali til dine gæster.

Karakter
Endnu en dårlig billig-kaffe, som igen er dyr grundet dårlig kvalitet. 1,5/10.

- Revieweren
Kalle L. Jensen
Korn håndværker kaffe
Pris: 20kr.-/400g. Kilopris: 50kr.-
Bønne & Land: Ukendt.
Købt i: Fakta.
Ristningsgrad: Mellem.

Velkommen til et nyt tema hos Revieweren: Billig-kaffe! Revieweren har nu i et stykke tid smagt gode kvalitetskaffer og reviewet dem, men har totalt overset de billige kaffer i processen. Måske er der en kaffe derude, der kan måle sig med de dyre kaffer eller sagtens kan gå an som en nydelsesværdig dagligdags-kaffe, hvem ved? Det ved DU ved at følge med på Revieweren over den næste periode. Revieweren vil finde den billigeste kaffe hos hver af de kendte butikskæder. Første kaffe er den billigeste kaffe fra Fakta. Kan Fakta være bekendt at sælge denne kaffe, eller skal vi stemple Fakta og BKI som en virkelig dårlig kaffe-butikskæde? Lad os se. BKI står for skud:

Duft efter brygning
En kraftig duft af korn - hvede og hø. En virkelig tør gennemtrængende lugt af hø. En syrlig efter-duft af brændt gammelt halm.

Smagsindtryk
Duften er utrolig mærkværdig... Og desværre dufter den præcist som den smager. Jeg kan allerede sige nu, at det her er den dårligste kaffe jeg nogensinde har smagt! (det er en pinsel at lave dette review). Kaffen er ufattelig bitter, og en kraftig smag af korn breder sig i munden. Det er virkelig samme smag, som hvis du spiser korn med skald og det hele på - eller dufter og smager gammel, tør halm. Der er en underlig syrlighed bagerst i munden. Kroppen er tyk og dårlig, og passer slet ikke til denne smag. Jeg har læst, at en smag af ristede nødder kunne betyde bønner af dårlig kvalitet. Den smag, jeg forbinder med korn, kunne måske være ristede nødder. Den smager og lugter i alt fald ekstremt dårlig, jeg hælder resten ud. Kan ikke anbefales, køb den aldrig!

Efter-ord
Som sagt er jeg helt vildt skuffet over denne kaffe. Okay, den var meget billig - den billigste kaffe, jeg kunne opdrive. Men egentlig er den dyr, for kvaliteten er helt i bund. En pose af denne slags kaffe burde koste 5kr.- eller slet ikke sælges. Den smager af håndværkerkaffe - altså en kaffe, der har stået på termokanden meget lang tid, og som drikkes bare for at få et koffeinkick. Så skriver jeg: "Den smager af korn eller tørt hø".. Og hvad fandt jeg i posen?? Jeg skulle hælde lidt kaffe op i kaffefilteret, og så ligger der fandme et stykke af et KORN STRÅ/GREN i kaffen!!

Det her er altså givetvis en kaffe, der er blandet op med kornkaffe for at drive prisen i bund. Virkelig dårlig kvalitet, køb den ikke. Fakta - drop den. BKI: DROP DEN - i skader jeres image alvorligt.

Karakter: Meget Dårlig - simpelthen udrikkelig. 0/10