Kalle L. Jensen
Er ved at være godt træt af, at et review skal tage så langt tid at lave - der er jo så mange varer derude, der bare må prøves!

Derfor, fra nu af, kommer der "Quick Reviews": Simpelthen, små reviews, der ikke fylder mere end måske en eller to linjer, og ingen billeder. Se tags; "Quick Review".
Kalle L. Jensen

Alkohol:
Ciderman's Applecider er økologisk stærk cider (4,8%). Koster bare 20kr.- for 1 liter i Netto. Lad os smage på sagerne.
Udseende: Flasken er flot designet, nærmest som en champagne-øl, men mærket kunne godt være lidt mere farverig.
Smag: Jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig har smagt en bedre cider før! Jeg blev positivt overrasket over hvor blid og forfriskende denne alkohol-cider er. Man kan overhovedet ikke smage alkoholen, eftersmagen er blid som ren friskpresset æblejuice. Der er ej heller noget sukker tilsat - kun "æble flavour" hvad end det så er. Jeg kan kun anbefale denne cider - den bedste cider nogensinde, jeg har smagt. Prøv i sær at smage den med "on the rocks" (isterninger).
10/10
--REVIEWEREN ANBEFALER--
Labels: 0 comments | edit post
Kalle L. Jensen
IS: Den gamle klassisker.

Producent: Frisko.

Kæmpe eskimoen tror jeg de fleste kender. Den er en klassiker, som er på alle ispindeproducenters liste. I denne post anmelder jeg dog alligevel Friskos Kæmpe Eskimo. Det er en absolut skøn is!

Ingredienser: Solbærsauce (14%), Vekaoovertræk (15%), Flødeis.

Størrelse: 85mL.

Smag og udseende: Smagen er fortræffelig, men chokoladen kunne godt bruge noget mere smag. Selve isen er, som den altid har været. Frisko har dog valgt at blande solbærsaucen med vanille isen, der resulterer i, at vanilleisen er lyserød. I midten er dog den karakteristiske sauce, der bare giver det hele et løft. Kunne godt bruge en større smag af vanille, og isen kunne godt være større. Man må give 16kr.- for denne is.

Vurdering: Kæmpe eskimoen er en klassiker, og det er den, fordi det er en forfriskende flødeis. Smagen er god, men mangler lidt "power". 6/10.

- Revieweren.
Kalle L. Jensen
IS: Turkish Delight på pind.

Producent: Frisko.

Man kigger på køleren i supermarkedet eller hvor end, man er gået ind og tænkt sig at købe en is fra Frisko, og ser en ny én. En spændende ny is af "Solero" mærket, der jo som bekendt lover massere af frugt!

Dennegang er det med kokosnød.

Ingredienser: Sodavandsis med kokosstykker. (95kCal og 3g fedt)

Størrelse: 65mL

Smag og udseende: Ud tager man isen, og man ser, at den faktisk ligner den på billedet! Man tror, man nu skal have en normal sodavandsis bare med kokossmag - men man tager så grueligt fejl! Man finder hurtigt ud af, at konsistensen er en helt anden, end man havde forventet - det er egentlig en positiv overraskelse, for konsistensen er faktisk ganske god! Det er svært at beskrive konsistensen - den er i hvertfald unik for en is. Den er meget creamet og "vingummiagtig", hvilket man ikke havde troet - og smagen? Hvis du kender "Turkish Delight", så er det lige på! Denne is smager til forveksling som Turkish Delight - det er sådan set turkish delight på pind - den har også samme konsistens.

Jeg synes nu ikke isen er særlig forfriskende, som man gerne vil have en is skal være. Men man får ihvertfald hvad de lover - en ren kokosnøddeis, der faktisk smager fortræffelig - men man vil ikke have én til, når man er færdig med den første. Størrelsen er lige tilpas. Men prisen er en anden sag: 17kr.-. Dyrt for en is af denne størrelse. Men råvarerne er jo også gode.

Vurdering: En spændende nyhed, der er unik af sin slags. Smager som den skal, men er ikke direkte forfriskende. Dog pga. den unikke smag og konsistens, giver jeg den 7/10.

- Revieweren.
Kalle L. Jensen

Revieweren vil i de kommende blogposts i sommer-halvåret jævnligt anmelde pindeis. På et tidspunkt i sommer-halvåret, er det planen, at alle pindeis på markedet er blevet anmeldt. Og vinder-isen vil blive fundet!

Producent: Frisko.


IS:
Uhm! Det er varmt, og hvad du egentlig trænger til er en kold, creamet flødeis med knasende chokolade - Magnum Gold?! it is today!

På pakken ser det virkeligt ud som om, isen er belagt med et tyndt lag bladguld! Den ser utrolig spændende ud - jeg får i alt fald tanken, at dette da må være den ultimative designeris. En is, man ikke er bange for at gemme væk, men stolt viser frem, mens man nyder den. Men er den egentlig god? Og hvad smager guld-laget egentlig af?!

Ingredienser: Vanilleis, Karamelsauce med havsalt, overtræk med mælkechokolade og en gylden overtræk (som åbenbart er patenteret, siden de ikke vil ud med, hvad den indeholder.)

Størrelse: 110mL

Smag og udseende: Man hiver isen ud af posen. 20kr.- måtte man give for en pindeis. Det er ret dyrt, men det er standardprisen i dag for normale magnum single pinde-is. Først bliver jeg skuffet, da jeg ser, at isen egentlig ikke er så blad-guld belagt, som på billedet - nærmere bare gul. Men når isen får kontakt med de varmere omgivelser, ser man pludseligt at isen faktisk glimter i lyset - MEN det ligner ikke metal-guld (sjovt nok!), nærmere som om isen har fået en gang spray-maling af den nærmeste grafittimaler. Isen ser uhyggeligt usund og kunstig ud - men jeg tager en bid. *Knas*

Uhm - en god og tyk mælkechokolade breder sig i munden, og der er hul til den virkeligt hvide vanilleis. Overtrækket er tykt, men smager IKKE af noget specielt! Smager bare af standard magnum-mælkechokolade. Underligt. Har en følelse af, at jeg spiser maling. Ikke speciel god.

Selve vanilleisen smager godt, men karamelsmagen er en anelse for kraftig efter min smag - karamelelskere vil her hvine i vilde sky, da vanillesmagen fuldstændigt bliver gennemtævet af den stærke karamel med havsalt. Isen er af okay størrelse - 110mL er tilpas.

Vurdering: Jeg vil maks. give den 6/10 grundet min utilpashed overfor kunstigheden og den overdrevet smag af karamel. Vælg en anden magnum!

- Revieweren.
Kalle L. Jensen
Ansigscream: Creamen er fra hudplejeproducenten "Dr. Scheller", selvom de dækker sig under navnet "Manhattan Clearface."
Designet på tubem ser meget festeligt ud - og de lover selv: "Langtidsvirkende fugtighed lige med det samme. Virker beroligende, matterende og kølende på huden. Rødmen mindskes synligt og urenheder forbygges. Rigtig god hultolerence."

Virkning og indtryk: Creamen dufter ret skarpt af syntetisk hindbær - lige en duft, man skal vende sig til, for den virker også ret frisk i det. Men det er en ret "piget" og frugtig duft, og duften hænger egentlig ret godt fast i huden - men vil forsvinde efter et par timer. Ikke en direkte god duft, men heller ikke dårlig. Creamen er enormt nemt at smøre på - lidt langsom om at trænge ind i huden, men stort set det hele trænger også ind. Huden føles ikke overdrevet fedtet bagefter, rødmen mindskes faktisk og urenheder, når denne cream både bruges om aftenen og om dagen, er minimale - jeg fik dog et par urenheder, mens jeg brugte denne, så 100% gardering i mod urenheder er ikke en mulighed med denne cream - men hvad den lover, holder den faktisk - godt!

Lad os se på ingredienserne:

Interessante ingredienser i produktet:
Niacinamide: En ingrediens, der skulle virke som antibiotika på huden - men uden at være det. Det er ikke 100% dokumenteret, men det skulle virke antibakteriel og modvirke acne og fornye huden.
Panthenol: Virker bedst sammen med allantoin - men allantoin er IKKE i denne cream. Virker som om, de har sparet det væk. Ellers er den god i mod solforbrændinger og hudlidelser.
Nelumbo Nucifera: En kinsisk lotusblomst - men har ikke kunnet finde nogen videnskabelige undersøgelser omkring, hvad det gør ved huden.
Butyl Avocadate: "Lærer" talg-producerende celler i huden, at de skal producere mindre talg. Dvs. dette gør, så huden igennem længere tid vil producere mindre fedtstoffer og talg, og derved afhjælpe acne. God ingrediens!
Bisabolol: Anti-bakteriel og anti-irritation og anti-inflammatorisk funktioner. God ingrediens.
Zinc-PCA: Anti-inflammatorisk, gør så huden producerer mindre talg, fugter huden.
Aluminium starch octenylsuccinate: Beskytter i mod solens farlige stråler.
Sodium Benzoate: Dårlig ingrediens; Kan give hyperaktivitet og kan være kræftfremkaldende, da det bliver omdannet til Benzene - men dette er kun, hvis det bliver indtaget via føden. Det gør en hudcream jo ikke.
Salicylic Acid: Gør en mængde ting ved cellen, så den ikke overproducerer talg f.eks. Mindsker rødmen og renser. Afhjælper psoreasis og andre hudirritationer.
Coumarin: Hvis du har allergi overfor parfume, vil dette stof forværre denne allergi.

Pris: 60kr.-/50mL i Matas


Alt i Alt: Mange gode ingredienser, men også nogen, der er lige på grænsen. En udmærket cream til uren hud, til en fin pris. Kan bruges, helt sikkert - og min hud havde i alt fald godt af den.

8/10
Kalle L. Jensen

Dagcream:
Hans F. Hansen lover her med sin Moisurizing Day Cream for Men, en cream, der blødgører og beskytter mod de farlige stråler fra solen.
"is a light creamy formula that restores the skin's natural moisture. It relaxes, soothes while promoting skin rejuvenation and healing of the skin"

Det lyder jo alt sammen fint - og til en pris af kun 30kr.- for 120mL er det næsten for godt til at være sandt. Købt i "Xtra" butikken i Hillerød. Virker det så?

Virkning og indtryk: Duften er en dejlig mande-duft, som man kender det fra barberskum. Duften er herlig - en af de bedste ting ved denne cream. Creamen er ret fedtet i det, og har svært ved at trænge ind i huden, hvilket giver huden en lidt fedtet følelse - ikke godt! Creamen virker dog som den skal - den mindsker faktisk (svagt) røde områder på huden, altså får den til at slappe lidt af - dog er det MEGET begrænset, og det kan være, at det bare var et tilfælde. Huden føles fugtig bagefter og ikke tør - en cream, jeg kan forestille mig ville passe rigtigt godt til mænd med en tør hud - selvom der står, at den passer til alle hudtyper. Urenheder i huden gik ikke væk - men der er heller ikke noget i creamen, der skulle gøre dette.

Efter nogen dages brug, fik jeg dog hudirritationer inde i næsen! Jeg prøvede at stoppe brugen af dette, og irritationerne gik væk. Jeg prøvede da at starte igen - og irritationerne kom tilbage. Altså reagerer min hud dårligt på denne cream, jeg får simpelthen hud irritationer inde i næsen.

Da creamen er så fedtet i det, virker den faktisk meget godt som håndcream, selvom den ikke er beregnet til dette. Men denne cream kan for mig højst bruges som håndcream.

Effekter og interessante ingredienser i produktet:
Glyceryl Stearate; Belastende for miljøet. Det er dette, der gør denne cream hvid og som en cream.
PEG-100 Stearate: Gør så olie og skidt bliver blandet, så det nemmere kan blive fjernet med en klud f.eks.
Ethylhexyl Palmitate: Giver huden fugt.
Cyclomethicone: Det er denne ingrediens, der "transporterer" fedtstoffer og andre stoffer igennem cellemembranen i huden - blødgører huden og skulle gøre, at andre stoffer irriterer huden mindre.
Xanthan Gum: Giver creamen sin konsistens - nogen kan være allergiske over for dette.
Allantoin: Godt stof! Det fremmer hudens naturlige healingsproces, "opløser" dødt væv og fremmer sårhealing. Rigtig godt til soreasis og eksem.
Tocopheryl Acetate: Nogen studier mener, at denne ingrediens er kræftfremkaldende. Det er sådan set bare "E-vitamin" - beskytter i mod solens skadlige stråler.
Retinyl Palmitate: A-vitamin. Det billigere alternativ til Retinol, som førende anti-rynkecream producenter bruger. Retinyl skulle gå imod rynker, men det er ikke så klinisk testet, som retinol er.
Panthenol: Sammen med allantoin, er denne ingrediens god i mod solforbrændinger og hudlidelser. God ingrediens.
Aloe Vera og Lakridsrod: Mange naturlige gode effekter.

Pris: 30kr.- i Xtra i Hillerød.

Alt i alt; Denne cream har faktisk overraskende mange helbredende ingredienser og INGEN ingredienser, der giver allergi eller er hormonforstyrrende. Utroligt! Kun ét ingrediens, der er blevet mistænkt for at være kræftfremkaldende - selvfølgelig også en ingrediens for meget. Men til 30kr.- er denne cream rigtig god - i sær om sommeren, da der er ingredienser i, der hjælper på solskoldninger m.m. Jeg havde dog ikke særligt gode erfaringer med denne cream - men jeg vil prøve at gå tilbage til denne cream til sommer.

Også på grund af den billige pris, giver jeg den: 7/10
Kalle L. Jensen
The:

Celestial Seasonings laver mange forskellige theblandinger - revieweren testede varianten med Honning, lemon og ingefær.

Duft: Syrlig duft af lemon, og man kan tydeligt dufte den grønne the bagved.

Smag: Smager dejlig af grøn the og en anelse af hvid the - lemon sparker igennem og giver et godt twist, mens honningaromaen justerer smagen, så den smager rigtig godt - en rigtig frisk the, der kan nydes ved en hver given lejlighed - husk dog på, at den grønne the har koffein i sig, så drik ikke for meget inden sengetid.

Fødevaresundhed og ingredienser: Theen indeholder grøn og hvid the - begge theer rige på antioxidanter, og en smule koffein frigiver dopamin og giver god velvære. Men husk ikke for meget inden sengetid, hvis man ikke er koffein-junkie. Theen indeholder ret meget djævlebusk, hvilket har samme effekter som ingefær. Den har en bunke sundhedsværdier, men kan dog give en let søvn - endnu en grund til ikke at indtage theen inden sengetid. Nogen af de gode ting i djævlebusk (og ingefær) er: Bedre hukommelse, anti-inflammatoriske virkninger, mindre stresshormon; cortisol, bedre immunforsvar, mod hovedpine og lavere blodtryk.
Alt i alt en bunke sundhedsværdier; men indeholder også en god bunke lakrids, hvilket hiver blodtrykket i den anden retning; generelt skal brugere med for højt blodtryk ikke indtage for meget af denne the. Overall sunhedsscore; 8/10

Pris: 24kr/20 breve i Føtex.

Alt i Alt: En god the, der giver god friskhed. Den forholdsvis store mængde djævlebusk giver gode sunhedseffekter, så derfor er den også god til sundheden.

9/10.

Labels: 0 comments | edit post
Kalle L. Jensen
The:
I denne post, skal vi se nærmere på to theer fra Pukka - mærket, der også har fået fremgang i Seven Eleven - Pukka the skulle være 100% økologisk. Lad os kigge på to af dem:

Pukka Pleasure

På forsiden står der: "To indulge and nourish" hvilket betyder: "Til at forkæle og pleje" (sjælen, vil jeg tro.).

Duft: En anelse krydret - tankerne går hen på Ayurveda kryderier - ikke noget stortartet.


Smag: En skøn og dejlig smag, det må man sige - kakaoen og lakridsroden, som er i theen, giver smagsløgene noget at arbejde med, da eftersmagen er sød og god - perfekt, hvis man er lidt sulten efter noget sødt, for hver sip af denne the, giver en sødelig eftersmag. Den første smag, er ikke rigtigt noget at råde hurra for - det er helt klart eftersmagen, denne the lever højt på!

Fødevaresundhed & Effekter: Der er kakao, ristet cikorie, lakridsrod, cardemomme og kanel i theen.
Kakao er sundt, da der er flavonoider i dem - i sær epicatecin, der sænker risikoen for hjertekarsygdomme og generelt forbedre kroppens kredsløb. Cikorie skulle eftersigende have gode effekter på galdesten og sår. Lakridsroden giver god smag, cardemomme er god i mod infektioner i munden. Drik blot massere af denne the. (Sundhed: 10/10)

Pris: 35kr.-/Pakke.

Alt i Alt: En god the, der dog savner lidt smag i starten, men har massere af eftersmag.

8/10


Pukka Love The:

Med rose, kamille og lavendel kan denne the bare ikke være dårlig. Den lover at den varmer hjertet hos den, der drikker theen.
Lad os se på det.

Duft: Skøn duft - kan tydeligt dufte kamillen i theen.

Smag: Absolut dejlig smag! Smager tydeligt af kamillethe, men den er bare ligesom sødere i smagen. Smager også dejlig med mælk. Den har ligeledes en skøn smag, og den kan drikkes på enhver tidspunkt på døgnet. En af de bedste theer, jeg har smagt.

Fødevaresundhed & Effekter: Indeholder rose, kamille, lavendel, lakridsrod, hyldeblomst, morgenfrue og limeblomster. Rose og lavendel er begge symboler på kærlighed, hvad angår sundhedseffekt har rose ikke nogen. Lavendel har dog en bunke; god i mod hovedpine, gør kroppen afslappet, afhjælper søvnløshed, god i mod uren hud. Kamille er god i mod forkølelse, diarré, eksem, giver en følelse af afslappethed, sænker risikoen for kræft, god i mod ondt i halsen. Hyldeblomst er rige på C-vitamin - god i mod forkølelse.

Pris: 35kr/pakke.

Alt i Alt: En rigtig god the!
Revieweren vurdere denne the til at være ANBEFALELSESVÆRDIG!
10/10
Kalle L. Jensen
Baristo Kaffe:
Reviweren testede Cappuchinoen i Hillerød's kort & godt.

Smag: Nærmest ingen kaffesmag i cappuchinoen - den syntetiske mælks ulækre smag har tager en hver god-kaffesmag, der måtte være. Et blik på maskinen, når den mikser drinken sammen, viser da også mælk, mælk, mælk, mælk og en lille sjat kaffe.

Det er nok den dyreste mælk man overhovedet kan få - smager på ingen måder som cappuchino. Kan ikke anbefales.

Fødevaresundhed & Effekter: Ikke værd at drikke - usund med den fede syntetiske mælk. Score: 2/10

Pris: Lille 14kr.- (medlemspris: 9kr.-) Stor: 18kr.- (medlemspris: 12kr.-)

Alt i alt: Ikke værd at drikke!

1/10
Kalle L. Jensen
Burgers:

Revieweren var sulten og smagte burgers på Burger King ved Københavns Rådhusplads.

Whopper:

Smag: Smagen er velkendt; Barbecue og bolle, smagt med ketchup og salatmayonese. Whopper er en klassiker, da der er, hvad der skal være i en burger. Den smager godt, hvis man da kan lide burgers.

Kvalitet: Man kunne ønske sig bedre boller - brødet er tyndt, og har nærmest aldrig set skyggen af en brødkerne. Men det kan man vel også forvente af en burger til bare 20kr.-

Fødevaresundhed og effekter: Whopper _er_ en usund fødevare. Der er intet decideret næring i andet end kulhydrater og fedt. Og mæthedsgraden er dårlig. Dog er der et lille salatblad og syltede agurger, der kan trække det lidt op. Men mængden af den mættede fedt er helt oppe og ringe på 9,25g pr. burger.
Derfor så spis Whopper som en snack, ligesom chips - ikke som et måltid. Der er hele 550kcal i én Whopper. (Sundhedsscore: 3/10)

Pris: 20kr.-

6/10.

Crispy Chicken Whopper Fuldkorn

Smag: Utrolig god smag. Efter min egen smag, er den faktisk bedre end Whopper. Der er ligesom mere "bid" i den, den er sprød og smager af meget mere end Whopper. Det er som om, der er chili i selve kødet. Smager utroligt godt.

Kvalitet: Brødet minder om nogen fuldkornsboller fra Netto eller Fakta. Ikke noget specielt der. Men det er dog stadig bedre end det traditionelle brød.
Den er lidt mindre end Whopper, men smagen er så tilsvarende større.

Fødevarekvalitet/Effekter: 432kcal pr. burger. Den er altså sundere energimæssigt end normal Whopper. Men den er i sær sundere end Whopper (og andre burgere i kategorien) når vi kigger på mættet fedt; "kun" 3 gram pr. burger. Og overall mindre fedt end Whopper, og der er mere fiber i denne end en Whopper. Den er dog stadigvæk ikke "sund", men kan spises som et måltid. Derfor er sundhedsscoren også lav, men højere end Whopper; 5/10.

Pris: 20kr.-

8/10
Labels: 0 comments | edit post
Kalle L. Jensen
Kaffe:
Revieweren testede 7-elevens kaffe.

Smag: Der har jeg godt nok smagt bedre kaffe. Kaffen smager da som den skal, men det er intet at råbe hurra for overhovedet. Der er ingen delikat sødme, eller nogen vild smags-indtryk, selvom bønnerne faktisk bliver kværnet i selve maskinen.

Fødevaresundhed & effekter: Kaffe er sundt, der er gode antioxidanter i og koffeinen virker opkvikkende. Længerevarende påvirkning af koffein, gør dog kroppen immun - eller modstandsdygtig over for den, så man skal have mere, for at få samme påvirkning. Sundhed er 9/10

Pris: 19kr.- for en lille.
Fuldkommen til grint at give 19kr.- for en kop kaffe-to-go i sådan en forretning.

5/10
Kalle L. Jensen
Baristo Kaffe:
Revieweren testede Caffe Latten i DSB kioskens kort & godt i Hillerød.

Smag: Det var desværre ikke muligt at se, om kaffebønnerne blev malet direkte i kaffemaskinen i DSB-kiosken, eller om det blot er kaffepulver. Smagen af denne Café Latte er langt fra til at råbe hurra for. Nu er det selvfølgelig også en DSB kiosk, og ikke en professionel Baristo café, så man skal nok ikke forvente for meget.

Mælken brugt i denne caffe latte ødelægger alle smagsindtryk - man kan tydeligt smage, at der er brugt pulvermælk, da den syntetiske smag slår hårdt igennem.

Der er intet sødhed i denne café latte - i en god café latte, behøver man nærmest ikke bruge sukker, da sødmen i den gode kvalitets-kaffe og mælk allerede laver en sød nuance. Men i dette tilfælde, smager den bedst, hvis man tilsætter sukker.

Fødevaresundhed & effekter: Caffe latte er nok den bedste man kan vælge, hvis man vil have noget lidt ud over den sædvanlige sorte kaffe. Kaffe har sunde antioxidanter, men der er bare ikke meget kaffe i denne kaffedrink i forhold til traditionel sort kaffe. Sundhed er 5/10.

Pris: Lille 14kr.- (medlemspris: 9kr.-) Stor: 18kr.- (medlemspris: 12kr.-)

Alt i alt: Hvis man er medlem, er 9kr.- en udmærket pris for denne baristo kaffe. Hvis ikke, så lad være med at købe den. Dårlig kvalitet i forhold til pris, dette er dog overvejende kun grundet den dårlige syntetiske mælk.

5/10
Kalle L. Jensen
Revieweren testede skovbær/enebærtheen fra Poul Christiansen, der ligger på adressen Slotsgade 2 i Hillerød.

Theen er en klassisk sort the - dog ser det ud som om, den er smagt til med en anelse grøn the.

Rene the duft: Skøn duft, der sætter tankerne hen på tørrede hindbær og brombær - dog med en snært af syrlighed. Syrligheden kommer selvfølgelig fra enebærene.

Tilberedningsduft: Når theen kommer i det kogende vand, kunne man godt ønske sig en lidt mere kraftig duft. (1½ teskefuld the pr. 500mL er brugt. Anbefalingen er 1 teskefuld). Man kan dufte skovbærene, men dufter ikke nær så dejligt, som i den rene the duft.

Smagen: Ingen er korrekte, når det kommer til smag. Skovbærtheen har en karakteristisk smag af traditionel skovbærthe. Der er intet at komme efter der. Theen er dog lidt halv-bitter (hvilket betyder sunde stoffer, som i chokolade!), og smager egentlig ikke direkte af skovbær. Enebærene har jeg desværre svært ved at smage i theen, men den er der nok som en lille syrlighed bagved smagsindtrykkene.
Theen er perfekt til mælk, da det vil harmonere godt med den lidt halv-bitre smag. Sukker bruger jeg personligt ikke selv, men jeg kan forestille mig, at theen er ekstra god med dette, da det vil fremhæve bær-smagene.

Fødevaresundhed og effekter: Drik blot massere af denne the (selvfølgelig; Alting med måde.). Theen er en sort the, som har massere af flavonoider (antioxidanter), der beskytter imod hjertekarsygdomme - og kan endda hjælpe på kolestoroltallet. Der findes en række studier, der viser, at flavonoiderne i te fremmer kroppens afgiftningsprocesser, styrker immunforsvaret, sænker blodpladernes tendens til at klumpe sammen, påvirker hormonomsætningen, sænker blodtrykket, hæmmer bakterier og bekæmper virus. Der er ligeledes coffein i sort the, der giver øget energi, øget læring og velvære. (Sundhed er: 10/10)

Pris: 35kr.-/100g.

Alt i Alt: En udmærket skovbærthe, man sagtens kan drikke. Den er dog desværre ikke smagsmæssigt bedre, end dem man kan købe i dagligvarebutikker (som i øvrigt også er billigere). Sundhedsværdien er dog langt større, da jo mindre forarbejdelse, jo flere af de sunde stoffer er bevaret.

6/10.
Labels: 0 comments | edit post
Kalle L. Jensen

Ole Henriksen Invograting night gel - denne gel skulle få små mimik-rynker til at forsvinde, gøre porene mindre og overall give ansigtet et yngre og friskt udseende. Kan det passe?
Pris: 560kr.- pr. 50mL
Hudtype: Alle.

Interessante Ingredienser: Ole Henriksens produkter indeholder ingen parabener eller allergifremkaldende stoffer.
Denne gel indeholder en masse forskellige botaniske syrer, E-vitamin, C-vitamin og mocopolysaccharider. Sidstnævnte er et essentielt sukkerstof til celledelinger.

Test: Nu har jeg heldigvis ingen rynker endnu, men de andre funktioner, creamen tilsyneladende har, giver da en grund til at prøve den. Revieweren fik en tester på 28mL. Først og fremmest er det langt ude, at prisen er 560kr.- pr. 50mL. Det er til grint.
Så skal det også virke!

Først et skyld med vand + sæbe, og så denne på.
Da jeg smørede den på, bredte sig straks en dårlig lugt af surhed - lidt som eddike. Den gennemsigtige gel er alt for vandig og egentlig ikke særlig behagelig at smøre på. Lugten er nok det værste ved denne. Skader i ansigtet sveg, et resultat af de påståede syrer.
Efter en uge med påsmørelse af denne gel hver dag, kom der absolut ingen resultater. Kun i form af øget urenheder. Kan på ingen måder anbefales, slet ikke til den pris.

Pris/Kvalitet: Det er langt ude.
2/10.
Kalle L. Jensen
Revieweren fik ved et tilfælde fat i Ole Henriksens produkt. Dagcreamen, der er inkluderet i Ole Henriksens "Travel Kit" og testede den

Pris: 500kr.- for en pakke med alle de produkter, der er vist på billedet.

Interessante Ingredienser: Ikke opgivet.

Testen: Min hud er nok hvad man kan kalde for normal/kombineret. Til tider tør, til tider lidt for fed. Men hvis ikke jeg plejer min hud, så vil den straks kvittere med uren hud og udslæt. Derfor var det med interesse, jeg forsøgte Ole Henriksens dagcream.

Der står, at den "Promotes firm and resilient skin". Da jeg smører den på huden, efter en vask med normal sæbe, breder der sig straks en dejlig duft af en ganske lille snært af opkvikkende citrus. Jeg erfarede, at man ikke skal bruge ret meget af den af gangen. Den gav en dejlig følelse af opkvikkenhed, og huden føltes dejlig blød. Den hvide cream blev straks absorberet af huden, og den var nem at fordele.
De allerede åbne sår i huden sveg ikke.

Efter at have brugt den i 3-5 dage, kom resultaterne. Der var kun meget få urenheder tilbage - ingen udslæt, overall en god oplevelse.

Konklusion: Creamen er nok en af de bedste, jeg har prøvet endnu. Den er også dyr, så hold øje med Revieweren for produkter, der evt. hamler op med dette produkt. God til personer, der har tør hud i ansigtet - men kan også bruges til kombineret hud.

Pris/Kvalitet: Hamper pris - for dyrt i forhold til, hvad man får.

5/10.
Kalle L. Jensen
Er du også bare træt af, at der er SÅ mange af de samme produkter, bare af forskellige producenter? Nogen er dyre og gode, andre er billige og dårlige. Nogen er dyre og dårlige og andre er billige og gode - men hvilke?

Revieweren vil forsøge at guide dig til de absolutte kvalitetsprodukter og steder - for caféer og restaurenter vil ligeledes blive anmeldt.

Revieweren vil ikke bare anbefale og anmelde ting og sager, men også anbefale hvilke du skal købe - og om dette produkt evt. er giftigt for dig.

Målet er at finde kvalitetsproduktET indenfor hver kategori. Selvfølgelig er det ikke muligt, når vi snakker om caféer og restaurenter, men så finde disse to kategoriers TOP of the pop. Ikke kun når det gælder kvalitet - også pris kontra kvalitet.

Lad anmeldelserne begynde.