Kalle L. Jensen
Ansigscream: Creamen er fra hudplejeproducenten "Dr. Scheller", selvom de dækker sig under navnet "Manhattan Clearface."
Designet på tubem ser meget festeligt ud - og de lover selv: "Langtidsvirkende fugtighed lige med det samme. Virker beroligende, matterende og kølende på huden. Rødmen mindskes synligt og urenheder forbygges. Rigtig god hultolerence."

Virkning og indtryk: Creamen dufter ret skarpt af syntetisk hindbær - lige en duft, man skal vende sig til, for den virker også ret frisk i det. Men det er en ret "piget" og frugtig duft, og duften hænger egentlig ret godt fast i huden - men vil forsvinde efter et par timer. Ikke en direkte god duft, men heller ikke dårlig. Creamen er enormt nemt at smøre på - lidt langsom om at trænge ind i huden, men stort set det hele trænger også ind. Huden føles ikke overdrevet fedtet bagefter, rødmen mindskes faktisk og urenheder, når denne cream både bruges om aftenen og om dagen, er minimale - jeg fik dog et par urenheder, mens jeg brugte denne, så 100% gardering i mod urenheder er ikke en mulighed med denne cream - men hvad den lover, holder den faktisk - godt!

Lad os se på ingredienserne:

Interessante ingredienser i produktet:
Niacinamide: En ingrediens, der skulle virke som antibiotika på huden - men uden at være det. Det er ikke 100% dokumenteret, men det skulle virke antibakteriel og modvirke acne og fornye huden.
Panthenol: Virker bedst sammen med allantoin - men allantoin er IKKE i denne cream. Virker som om, de har sparet det væk. Ellers er den god i mod solforbrændinger og hudlidelser.
Nelumbo Nucifera: En kinsisk lotusblomst - men har ikke kunnet finde nogen videnskabelige undersøgelser omkring, hvad det gør ved huden.
Butyl Avocadate: "Lærer" talg-producerende celler i huden, at de skal producere mindre talg. Dvs. dette gør, så huden igennem længere tid vil producere mindre fedtstoffer og talg, og derved afhjælpe acne. God ingrediens!
Bisabolol: Anti-bakteriel og anti-irritation og anti-inflammatorisk funktioner. God ingrediens.
Zinc-PCA: Anti-inflammatorisk, gør så huden producerer mindre talg, fugter huden.
Aluminium starch octenylsuccinate: Beskytter i mod solens farlige stråler.
Sodium Benzoate: Dårlig ingrediens; Kan give hyperaktivitet og kan være kræftfremkaldende, da det bliver omdannet til Benzene - men dette er kun, hvis det bliver indtaget via føden. Det gør en hudcream jo ikke.
Salicylic Acid: Gør en mængde ting ved cellen, så den ikke overproducerer talg f.eks. Mindsker rødmen og renser. Afhjælper psoreasis og andre hudirritationer.
Coumarin: Hvis du har allergi overfor parfume, vil dette stof forværre denne allergi.

Pris: 60kr.-/50mL i Matas


Alt i Alt: Mange gode ingredienser, men også nogen, der er lige på grænsen. En udmærket cream til uren hud, til en fin pris. Kan bruges, helt sikkert - og min hud havde i alt fald godt af den.

8/10
Kalle L. Jensen

Dagcream:
Hans F. Hansen lover her med sin Moisurizing Day Cream for Men, en cream, der blødgører og beskytter mod de farlige stråler fra solen.
"is a light creamy formula that restores the skin's natural moisture. It relaxes, soothes while promoting skin rejuvenation and healing of the skin"

Det lyder jo alt sammen fint - og til en pris af kun 30kr.- for 120mL er det næsten for godt til at være sandt. Købt i "Xtra" butikken i Hillerød. Virker det så?

Virkning og indtryk: Duften er en dejlig mande-duft, som man kender det fra barberskum. Duften er herlig - en af de bedste ting ved denne cream. Creamen er ret fedtet i det, og har svært ved at trænge ind i huden, hvilket giver huden en lidt fedtet følelse - ikke godt! Creamen virker dog som den skal - den mindsker faktisk (svagt) røde områder på huden, altså får den til at slappe lidt af - dog er det MEGET begrænset, og det kan være, at det bare var et tilfælde. Huden føles fugtig bagefter og ikke tør - en cream, jeg kan forestille mig ville passe rigtigt godt til mænd med en tør hud - selvom der står, at den passer til alle hudtyper. Urenheder i huden gik ikke væk - men der er heller ikke noget i creamen, der skulle gøre dette.

Efter nogen dages brug, fik jeg dog hudirritationer inde i næsen! Jeg prøvede at stoppe brugen af dette, og irritationerne gik væk. Jeg prøvede da at starte igen - og irritationerne kom tilbage. Altså reagerer min hud dårligt på denne cream, jeg får simpelthen hud irritationer inde i næsen.

Da creamen er så fedtet i det, virker den faktisk meget godt som håndcream, selvom den ikke er beregnet til dette. Men denne cream kan for mig højst bruges som håndcream.

Effekter og interessante ingredienser i produktet:
Glyceryl Stearate; Belastende for miljøet. Det er dette, der gør denne cream hvid og som en cream.
PEG-100 Stearate: Gør så olie og skidt bliver blandet, så det nemmere kan blive fjernet med en klud f.eks.
Ethylhexyl Palmitate: Giver huden fugt.
Cyclomethicone: Det er denne ingrediens, der "transporterer" fedtstoffer og andre stoffer igennem cellemembranen i huden - blødgører huden og skulle gøre, at andre stoffer irriterer huden mindre.
Xanthan Gum: Giver creamen sin konsistens - nogen kan være allergiske over for dette.
Allantoin: Godt stof! Det fremmer hudens naturlige healingsproces, "opløser" dødt væv og fremmer sårhealing. Rigtig godt til soreasis og eksem.
Tocopheryl Acetate: Nogen studier mener, at denne ingrediens er kræftfremkaldende. Det er sådan set bare "E-vitamin" - beskytter i mod solens skadlige stråler.
Retinyl Palmitate: A-vitamin. Det billigere alternativ til Retinol, som førende anti-rynkecream producenter bruger. Retinyl skulle gå imod rynker, men det er ikke så klinisk testet, som retinol er.
Panthenol: Sammen med allantoin, er denne ingrediens god i mod solforbrændinger og hudlidelser. God ingrediens.
Aloe Vera og Lakridsrod: Mange naturlige gode effekter.

Pris: 30kr.- i Xtra i Hillerød.

Alt i alt; Denne cream har faktisk overraskende mange helbredende ingredienser og INGEN ingredienser, der giver allergi eller er hormonforstyrrende. Utroligt! Kun ét ingrediens, der er blevet mistænkt for at være kræftfremkaldende - selvfølgelig også en ingrediens for meget. Men til 30kr.- er denne cream rigtig god - i sær om sommeren, da der er ingredienser i, der hjælper på solskoldninger m.m. Jeg havde dog ikke særligt gode erfaringer med denne cream - men jeg vil prøve at gå tilbage til denne cream til sommer.

Også på grund af den billige pris, giver jeg den: 7/10
Kalle L. Jensen
The:

Celestial Seasonings laver mange forskellige theblandinger - revieweren testede varianten med Honning, lemon og ingefær.

Duft: Syrlig duft af lemon, og man kan tydeligt dufte den grønne the bagved.

Smag: Smager dejlig af grøn the og en anelse af hvid the - lemon sparker igennem og giver et godt twist, mens honningaromaen justerer smagen, så den smager rigtig godt - en rigtig frisk the, der kan nydes ved en hver given lejlighed - husk dog på, at den grønne the har koffein i sig, så drik ikke for meget inden sengetid.

Fødevaresundhed og ingredienser: Theen indeholder grøn og hvid the - begge theer rige på antioxidanter, og en smule koffein frigiver dopamin og giver god velvære. Men husk ikke for meget inden sengetid, hvis man ikke er koffein-junkie. Theen indeholder ret meget djævlebusk, hvilket har samme effekter som ingefær. Den har en bunke sundhedsværdier, men kan dog give en let søvn - endnu en grund til ikke at indtage theen inden sengetid. Nogen af de gode ting i djævlebusk (og ingefær) er: Bedre hukommelse, anti-inflammatoriske virkninger, mindre stresshormon; cortisol, bedre immunforsvar, mod hovedpine og lavere blodtryk.
Alt i alt en bunke sundhedsværdier; men indeholder også en god bunke lakrids, hvilket hiver blodtrykket i den anden retning; generelt skal brugere med for højt blodtryk ikke indtage for meget af denne the. Overall sunhedsscore; 8/10

Pris: 24kr/20 breve i Føtex.

Alt i Alt: En god the, der giver god friskhed. Den forholdsvis store mængde djævlebusk giver gode sunhedseffekter, så derfor er den også god til sundheden.

9/10.

Labels: 0 comments | edit post
Kalle L. Jensen
The:
I denne post, skal vi se nærmere på to theer fra Pukka - mærket, der også har fået fremgang i Seven Eleven - Pukka the skulle være 100% økologisk. Lad os kigge på to af dem:

Pukka Pleasure

På forsiden står der: "To indulge and nourish" hvilket betyder: "Til at forkæle og pleje" (sjælen, vil jeg tro.).

Duft: En anelse krydret - tankerne går hen på Ayurveda kryderier - ikke noget stortartet.


Smag: En skøn og dejlig smag, det må man sige - kakaoen og lakridsroden, som er i theen, giver smagsløgene noget at arbejde med, da eftersmagen er sød og god - perfekt, hvis man er lidt sulten efter noget sødt, for hver sip af denne the, giver en sødelig eftersmag. Den første smag, er ikke rigtigt noget at råde hurra for - det er helt klart eftersmagen, denne the lever højt på!

Fødevaresundhed & Effekter: Der er kakao, ristet cikorie, lakridsrod, cardemomme og kanel i theen.
Kakao er sundt, da der er flavonoider i dem - i sær epicatecin, der sænker risikoen for hjertekarsygdomme og generelt forbedre kroppens kredsløb. Cikorie skulle eftersigende have gode effekter på galdesten og sår. Lakridsroden giver god smag, cardemomme er god i mod infektioner i munden. Drik blot massere af denne the. (Sundhed: 10/10)

Pris: 35kr.-/Pakke.

Alt i Alt: En god the, der dog savner lidt smag i starten, men har massere af eftersmag.

8/10


Pukka Love The:

Med rose, kamille og lavendel kan denne the bare ikke være dårlig. Den lover at den varmer hjertet hos den, der drikker theen.
Lad os se på det.

Duft: Skøn duft - kan tydeligt dufte kamillen i theen.

Smag: Absolut dejlig smag! Smager tydeligt af kamillethe, men den er bare ligesom sødere i smagen. Smager også dejlig med mælk. Den har ligeledes en skøn smag, og den kan drikkes på enhver tidspunkt på døgnet. En af de bedste theer, jeg har smagt.

Fødevaresundhed & Effekter: Indeholder rose, kamille, lavendel, lakridsrod, hyldeblomst, morgenfrue og limeblomster. Rose og lavendel er begge symboler på kærlighed, hvad angår sundhedseffekt har rose ikke nogen. Lavendel har dog en bunke; god i mod hovedpine, gør kroppen afslappet, afhjælper søvnløshed, god i mod uren hud. Kamille er god i mod forkølelse, diarré, eksem, giver en følelse af afslappethed, sænker risikoen for kræft, god i mod ondt i halsen. Hyldeblomst er rige på C-vitamin - god i mod forkølelse.

Pris: 35kr/pakke.

Alt i Alt: En rigtig god the!
Revieweren vurdere denne the til at være ANBEFALELSESVÆRDIG!
10/10
Kalle L. Jensen
Baristo Kaffe:
Reviweren testede Cappuchinoen i Hillerød's kort & godt.

Smag: Nærmest ingen kaffesmag i cappuchinoen - den syntetiske mælks ulækre smag har tager en hver god-kaffesmag, der måtte være. Et blik på maskinen, når den mikser drinken sammen, viser da også mælk, mælk, mælk, mælk og en lille sjat kaffe.

Det er nok den dyreste mælk man overhovedet kan få - smager på ingen måder som cappuchino. Kan ikke anbefales.

Fødevaresundhed & Effekter: Ikke værd at drikke - usund med den fede syntetiske mælk. Score: 2/10

Pris: Lille 14kr.- (medlemspris: 9kr.-) Stor: 18kr.- (medlemspris: 12kr.-)

Alt i alt: Ikke værd at drikke!

1/10