Kalle L. Jensen
(Jeg undskylder den noget smadret pakke - men reviewet har været under vejs et stykke tid ;-) )
Pris: 35kr.-/200gram. Kilopris: 175kr.-
Bønne & Land: 100% Arabica fra Etiopien.
Købt i: Føtex.
Ristningsgrad: Mellem/Mørk.

Jeg gik på udkig i kaffeafdelingen i Føtex - egentlig var det ikke meningen, jeg skulle købe noget - men Peter Larsens Etiopiske Mocca fik alligevel min nysgerrighed! Pakken stod blandt en masse andre delikate kaffer, der alle havde en ventil i sin pakke, så man kunne dufte bønnerne. Jeg duftede til nogen af dem - men blandt dem, stod den Etiopiske Mocca ud med en delikat duft - og ingen skarp syrlighed. Jeg MÅTTE prøve den!

Duft Efter Brygning: En skøn duft af frisk kaffe, chokolade og mandariner
Smagsnoter: Duften er himmelsk - som en god kop kaffe skal dufte. Men hvad med smagen? Første slurk afslører en meget svag syrlighed - der er nærmest ingen. Istedet for det syrlige, er der mere et slags "frisk pust" ligesom menthol. Aromaen er fyldig - et gennemtrængende smag af chokoladebønner, der holder helt ud i eftersmagen! DET er ægte Mocca! Aromaen har også en delikat sødme - ligesom mælk, hvilket også giver en skøn "smooth-hed" - samme "smooth-hed" som når du drikker mælk. Det giver en meget interessant smag! Bitterheden er der, men overhovedet ikke gennemtrængende eller for meget. Den har en dejlig rund eftersmag, og giver virkelig en følelse af nydelse, og du vil udbryde hver gang du brygger en kop kaffe "Hold da kæft en god kop kaffe!" Samtidig med en rund, god chokoladeagtig smag med mælkeagtige toner og en rigtig god krop, der giver en god følelse i munden, har kaffen absolut INGEN snært af skarphed. For sjovt lavede jeg en ekstra stærk kaffe via Senseo-maskinen, hvor jeg næsten brugte 14 gram til 1 kop (normalt er det 7 gram til 1 kop), og selvom jeg selvfølgelig fik en markant stærkere kaffe, hvor alle de smagsindtryk jeg har skrevet her blev fordoblet, var der stadigvæk ikke nogen smag af den der harske bidske skarphed, en (dårlig) kaffe kan have - i sær i eftersmagen. Wow! Det er meget få kaffer, der er så gode! Jeg er henrykt! :) . Dog må jeg sige, at prisen er lige lovlig hæftig - men det er virkelig en kaffeoplevelse. Køb kaffen så snart du kan, bryg dig en kop, og sæt dig ud i forårssolen. Så føler du livskvalitet på højniveau!
Karakter: 8,5/10. Revieweren Anbefalelsesværdig!
Kalle L. Jensen
Pris: 25kr.-/250gram. Kilopris: 100kr.-
Bønne & Land: 100% Arabica fra Indonesien.
Købt i: Superbest, men forhandles af mange dagligvarerforretninger.
Ristningsgrad: Lys/mellem.
Duft efter brygning: Duft af syrlige frugter - god kaffeduft.

Smagsnoter: Kaffen har en utrolig venlig velkomst i munden - ingen markant syrlighed, ingen markant bitterhed. Det eneste, der egentlig kan sættes en decideret finger på, kommer vi tilbage til. Men lad os vende tilbage til syrligheden! Syrligheden - ja, den er utrolig lav. Den er der hele vejen igennem smagen, men ret diskret. Bitterheden er det samme - igen nærmest ikke-tilstedeværende. Kaffen mangler en ordentlig krop - den smager simpelthen af for lidt, efter min egen smag. Dette kan hænge sammen med den lyse ristning af bønnerne og andre faktorer såsom bønnerne har været udsat for for meget ilt - eller ganske enkelt er for gamle. Så kommer jeg tilbage til dét specielle ved denne kaffe, man kan sætte en finger på - det er: Aromaen! Hvem smed lige jord ind i min mund? Aromaen er som at få en håndfuld jord ind i munden. Man bliver helt tør i munden. Samme fornemmelse, som hvis man spiser slåen. Jeg er ikke kaffekender nok til at vide, hvad dette skyldes, men det er ikke en god oplevelse overhovedet. Nu tænker du måske: "Jamen, hey, jeg forstår ikke, du lægger op til en dårlig karakter af denne kaffe - jeg har set indpakningen og bønnerne, det ligner gourmet kaffe!".. Ja, Christgau sælger sig selv via sin indpakning - og jeg synes selv det er en dejlig indpakning. Men som vin, er det jo ikke flasken man smager på, men indholdet. Eller sagt på en anden måde: Det er det indre - ikke det ydre - der tæller. ;-) . Christgau er sådan set BKI-kaffe. Det er BKI der gemmer sig bag Christgau mærket, og så kan man jo diskutere, om BKI er kvalitetskaffe. Eftersom der intet review er af BKI-kaffe på Revieweren, vil jeg ikke give mig i krig med, om BKI er skod kaffe eller skjult gourmetnydelse. Det vil komme på et andet tidspunkt.

Smagsnoter du kan forvente er altså: Jordagtige toner - slåen, lidt under-toner af syrlige frugter såsom lime.
Konklusionen er: Christgau Ægte Java overrasker ikke. Som en lille side-note, var min familie virkelig forventningsfulde til denne kaffe, da vi bryggede den første kande på kaffemaskinen. Vi puttede 5 kaffemål (1 kaffemål = 7gram) til 10 kopper, hvilket plejer, at være nok når vi laver andet kaffe. Men ud af det kom en tynd, dårlig kaffe! Vi måtte hælde det hele ud, og følge anbefalingen og bruge 10 kaffemål til 10 kopper kaffe. Igen kom der en meget mild kaffe ud med fraværende smag. Anbefaler kaffen til folk, der ikke bryder sig om kaffesmagen - eller til folk, der vil have en ualmindelig mild kaffe om morgenen.
Karakteren er og bliver ikke over 5/10 grundet manglende smag i bønnerne.
 
-Reviweren.
Kalle L. Jensen
Pris: 22kr.-/125g. Kilopris: 175,60kr.-
Bønne & Land: Land ukendt. 100% Arabica.
Ristningsgrad: Dobbelt ristning (Mørkere end mørk ristning - "French Roast")

Duft efter brygning: Dufter virkelig bitter - man kan virkelig dufte, at den er mørkristet! Ikke sur, som mit andet review! Dufter faktisk lidt af espresso på en eller anden måde.

Smagsnoter: Kaffen har en utrolig god harmonik mellem det bitre og det lidt mere syrlige. Kroppen er helt i orden, da kaffen ligesom "fylder" noget i munden, og smager faktisk ret godt. Der er nogen græsnoter der kommer til udtryk, og faktisk også en god bærsmag med en overvejende smag af nødder. Kaffen er speciel god til kaffedrinks såsom Caffe Latte, netop grundet den høje ristningsgrad. Brug f.eks. espresso-pudeholderen med disse puder, så får du en portion kaffe, der lige er til at blande op med skummet mælk og du får, hvis du er god til at finde mellemtingen mellem kaffe og mælken, en Caffe Latte der måler sig med dem, du kan lave på en rigtig espressomaskine og på Caféer. Man kan godt sammenligne Cafe Noir lidt med Dark Roast. Cafe Noir er dog mere bitter, men det er ikke en skidt ting. Det er jo smag og behag. Men skulle jeg vælge, ville jeg vælge Dark Roast til at drikke som den er - og Cafe Noir til at drikke som Caffe Latte, Cappuchino eller simpelthen bare med en lille sjat mælk.

Karakter: 7/10.

Lille Note fra reviewer: JA, der kan man bare se! Hvis du havde læst reviewet inden jeg ændrede det, så du, at jeg først gav denne kaffe karakteren 3/10! Jeg overfusede den - og gav den endda associationer med sure sokker! Men jeg gav mig i krig med re-review - og det var en helt anden kaffe jeg fik i munden. Dette siger meget om kaffe. Kaffe er ikke en ting - det er en råvare, som vokser i naturen og ikke under kontrolleret mekaniske forhold. Derfor er der egentlig aldrig 2 poser kaffer, der er helt ens. Den ene pose kaffe kan f.eks. være lidt ældre end den anden pose kaffe - og dette giver kontant afregning i smagen! Derfor er det virkelig svært at være en ærlig reviewer, når man skal reviewe kaffe. Dog er der fundementale smagsnoter i de forskellige mærker af kaffe, der går igen fra pose til pose, selvom den ene pose er lidt ældre end den anden. Men når vi ser på årsbasis - ja, så kan der være enorme smagsforskelle grundet vores forunderlige natur. Der kan være mere regn i de egne, hvor kaffeplantagerne er - eller måske mere tørke, der ændrer smagen totalt. Det er også derfor, vi tit ser gourmet-risterier give forskellige navne og poser hvert år til deres kaffer, for netop ikke at komme i den situation hvor kaffekendere siger: "Hey! Sådan smagte den sguda ikke sidste gang jeg smagte den!". Men igen vil der være fundementale smags-kendingstræk afhængig af bønnesort og lokation. Den pude jeg brugte til mit review, må åbenbart have været af virkelig dårlig kvalitet. Det smagte af gammel kaffe - og det kan sagtens være, at der har været gammel kaffe i lige den pude. Når vi snakker Senseo og Nespresso, kan kaffen, der er brugt i puderne og kapslerne, være fra forskellige høstninger - eller måske endda fra forskellige steder i verden. Der står nemlig ikke på pakken, hvor kaffen kommer fra - og så er der altså smagsforskelle.

- Revieweren.
Kalle L. Jensen
 Pris: 22kr.-/125g. Kilopris: 175,60kr.-
 Bønne & Land: 90% Arabica, 10% Robusta. Land ukendt.
 Ristningsgrad: Mellem.

Duft efter brygning: Dufter meget syrlig, Kaffeduften er der, men lidt mindre gennemtrængende end hos medium roast. Grannåle-aner kommer frem.

Smagsnoter: Syrligheden i kaffen er meget, meget svag. Men i eftersmagen kommer der en finurlig følelse af "syre", som efter man har drukket en danskvand. Dette er muligvis grundet den metode, der er brugt til at ekstrahere koffeinen ud af kaffen. Her er nemlig brugt kulsyre, og muligvis sidder der en meget, meget lille syrerest tilbage. Det kan selvfølgelig også bare være kaffen, men mine mistanker går til afkoffeineringen. Aromaen er ret "tam" i det, men vi er henne i noget origano. Vi har noget brændt mørk chokolade i smagen, men stadig ikke noget, der særligt slår igennem. Kroppen er faktisk helt i orden, når man tænker på det er koffeinfri kaffe! Den er lidt mindre fyldig end medium roast, men vi er henne i bagatellerne. Kaffen har en ret gennemtrængende skarphed, muligvis grundet fraværen af de andre smagsstoffer. En lidt nøddeagtig smag, der normalt betegner bønner af dårlig kvalitet - men sikkert i dette eksempel har bønnerne været gode, inden afkoffeineringen.

Overrasket
Jeg er dog utroligt positivt overrasket over smagen af denne koffeinfri kaffe! Smager ikke så vild som normal kaffe, men den kan uden problemer erstatte nogen kopper om dagen - eller hvis du vil afvænne dig fra koffein (hvis du f.eks. er gravid), så er dette en rigtig god kaffe. Smager fyldigt, ikke helt som medium roast, men i en blindtest ville jeg ikke kunne smage hvis der blandt 5 forskellige normale kaffer forefandt sig denne iblandt.
Det er værd at note, at kaffen ikke er 100% fri for koffein - men 99% af den er ekstraheret. Der er altså stadigvæk ca. 3 til 8mg pr. kop kaffe. Det er heller ingenting, når der normalt er ca. 100mg.

Jeg giver kaffen 3/10 da det ikke er en decideret god kop kaffe og smager  ikke decideret godt.

- Revieweren.
Kalle L. Jensen
Pris: 22kr.-./125g. Kilopris: 175,60kr.-
Bønne og land: 90% Arabica 10% Robusta. Land ikke oplyst.

Ristningsgrad: Mellem
Duft efter brygning: En ret rund, ret "almindelig" kaffeduft. Lidt chokolade-aner.

Smagsnoter: Kaffen har en rund og egentlig temmelig mild smag, i forhold til Dark Roast. Smagen er stadigvæk mere fyldig end en normal kop filterkaffe. I starten er der et tykt lag skum - dette kommer grundet robusta-bønnerne. Smagen har en gennemtrængelig bitterhed, og syrlighedsgraden er cirka mellem. Syrlighedsgraden medvirker til, at smagen har aner af bær. En utrolig rund smag, men ellers ikke noget ualmindeligt at bemærke. Smager lidt af stærk Karat kaffe (der altså har en lidt anden kilopris!)
Den har en fin mild smag, uden de vildeste smagsindtryk. Den passer perfekt, efter min mening, til en morgenkaffe, hvor man helst ikke vil overfaldes af stærke noter, ligesom Dark Roast gør, der måske mere er en eftermiddags/aften-kaffe efter smagsløgene har været udsat for en masse indtryk igennem dagen. Kaffen smager bestemt ikke dårlig, men heller ikke speciel.

Karakter: 7/10