Kalle L. Jensen
Hidsig Kaffe

Pris: 22kr.-/111g. Kg pris: 198kr.-/kg.
Bønne & land: 100% arabica bønner. Hovedsagligt fra Columbia
Ristningsgrad: Smager mørk.

Duft efter brygning: Utrolig bitter duft. Duft af nødder, lidt sure sokker og ligesom hvis du brænder chokolade på i mikrobølgeovnen - dufter ikke specielt nydelsesværdig!

Smagsnoter: Wow shit! Hvad fanden fik jeg lige ind i munden der? Mit ansigt trak sig sammen og mine smagsløg skreg. 2. sip var lidt bedre, som om mine smagsløg blev lammet på én eller anden måde. Det lyder som starten på en kaffe-horror. Men nej, det er blot Senseo Columbia.

Førstehåndsindtrykket er ikke specielt godt. Den har en bedsk, hidsig smag (man må give Merrild ret, når de skriver "Strong temperament") - det er uden tvivl den hårde kafferistning, der giver denne hidsige smag. Men lad os så analysere smagen lidt nærmere. Når du smager kaffen, vil du ikke få den der rene syrlighed, nogen kaffer har. Nej, syrligheden er massiv blandet med bitterheden, der giver en smag af tjære (ikke fordi, jeg har smagt tjære - men duften af tjære smager sådan her). Smager af krydderurter såsom timian. Det er somom smagsløgene lige skal vende sig til den kraftige smage - og lige kalibrere dem, så der ikke kommer en overstimulering. Den kan dog ikke løbe fra, at kaffen har enormt meget smag. Kaffen er utrolig bitter. Kroppen mangler aldeles ikke - den har en rigtig god fylde i munden, der gør den ideél til kaffedrinks. Undertoner af nødder kommer frem, hasselnødder. Selvom kaffen er bitter, har den kun en lille skraphed. Kunne aldrig finde på at drikke denne kaffe uden mælk eller i en kaffedrink. Det smager den simpelthen for dårlig til.

Konklusionen: Jeg skrev Café Noir var den perfekte kaffe til kaffedrinks på Senseo-maskinen. Denne kaffe slår dette formål. Dog vil jeg sige, at Café Noir kaffen smager bedre end Columbia, så det er vel egentlig en smagssag. Ydermere får du 2 puder mere i Café Noiren. Personligt bryder jeg mig ikke om Columbia grundet den bedske smag af tjære. Alt for dyrt for sådan en kaffe.

Karakter: 5/10.
0 Responses

Post a Comment