Kalle L. Jensen
Pris: 25kr.-/250g.
Købt i: Hos Frellsen Chokolade på Ro's Torv.

Bønne & Land: 100% Arabica kaffesorter. Columbia, Brasilien, Centralamerika, Østafrika og Indonesien (Java-kaffe)

Lavet som: Filterkaffe. Lavet på Melitta kaffemasikne.

Bedømmelse: 6,5/10
Review: Det er faktisk en udmærket kaffe, MEN jeg savner godt nok noget krop. Denne kaffe er 100% arabica, hvilket faktisk er kendt for sin milde smag i stedet for robusta, der er den mere bitre og smagsfulde variant af kaffebønnen. THUMPS up for java-kaffen, der faktisk er ret sjælden, men jeg tror ikke der er meget java-kaffe i denne her. Java kaffe er kaffebønner der har groet på indonesien i mindst 1400 meters højde, og javakaffen har en meget høj sødme-grad. Jeg får dog ingen aner af den sødme, så jeg må sige, der er meget lidt java heri. Eller måske er det netop javakaffen, der fjerner bitterheden i denne kaffe. Jeg har nemlig prøvet at brygge denne kaffe på alle mulige styrker: 2 kaffemål til 1 krus kaffe, 2 kaffemål til 4,5 kopper kaffe, 3 kaffemål til 6 kopper kaffe. Jeg troede, jeg var idiot - for jeg fik hele tiden en bryg, der synes at være ekstrem mild af en kaffe at være - altså tynd. Ingen bitterhed overhovedet, og ret tam i smagen. Men jeg må altså konkludere, at det er sådan den er. Ekstrem god som morgenkaffe, da man ikke ligefrem har lyst til en sort bitterheds-bombe, når man i forvejen nu er bitter af at være stået tidelig op.... Jeg synes dog ikke, den lever op til sit navn: "Gourmet". Landene er mange, arabica-bønnen er jo den dyre bønne og så endda java også. Men selve smagen lever bare ikke op til det. Prisen er på den anden side heller ikke speciel høj, så hvad pokker.

Smagsnuancer: Jeg får en lang eftersmag af meget mørke chokolade-aner, vi snakker 99% chokolade, da en markant tørhed, ligesom efter at have spist bitter chokolade, melder sig på tungen.

Som French Coffee (Stempelkande): Kaffen egner sig rigtig godt som French Coffee. Men igen, selv som french coffee, mangler kaffen simpelthen krop. Lever ikke op til navnet "gourmet".
0 Responses

Post a Comment